Mening: Hvad er AI-boblen og hvorfor forventer alle, at den vil briste?

Debatten om, hvorvidt vi befinder os i en økonomisk boble på randen af at briste, er i opløsning. Mange tegn tyder på, at dagens situation tæt ligner dot-com-boblen. Men hvorfor? Og hvad kan vi lære af, hvad der sker?

Alle taler om AI-boblen. Udtrykket har været brugt i årevis, men fik popularitet for et par dage siden, efter at Sam Altman, OpenAI’s administrerende direktør, fortalte journalister over middagen, at han faktisk troede, at AI kunne være i en boble.

“Når bobler sker, bliver kloge mennesker over-entusiastiske over en kerne af sandhed,” sagde Altman under det åbne møde, som citeret af The Verge. “Er vi i en fase, hvor investorer som en helhed er over-entusiastiske omkring AI? Min mening er ja. Er AI det vigtigste, der er sket på meget lang tid? Min mening er også ja.”

Altmans afsluttende optimisme slettede ikke uroen. Hvis noget, plantede det en tvivlens frø – et der voksede, da MIT udgav en undersøgelse kun få dage senere der hævdede, at 95% af AI-startups ikke genererer en økonomisk afkast.

Siden da har markedet været på kanten. Investorer er blevet forsigtige med nye aftaler, mens aktier har skiftet op og ned i en rutsjebane de seneste uger.

Så hvad sker der på AI-markedet? Er vi virkelig i en økonomisk boble – og hvis det er tilfældet, vil den så briste? Vi kan ikke forudsige fremtiden, men vi kan undersøge nogle af de mest overbevisende signaler lige nu.

Hvad er AI-boblen præcis?

For dem af os, der ikke er økonomer – ligesom mig – og bare ønsker at forstå, hvad der foregår, hjælper det at starte med det grundlæggende, i enkle termer.

En økonomisk boble er en periode, hvor aktivpriser stiger hurtigt og dramatisk, overgående deres reelle værdi. Det sker normalt – sagt i millennial – termer – når investorer får FOMO og smider penge i virksomheder eller produkter, der faktisk ikke er så meget værd. Problemet er, at hypen til sidst aftager, normalt når afkast ikke materialiseres, og markedet kollapser som følge heraf.

Vi har set denne adfærd udfolde sig gennem historien i forskellige markeder: fra Tulipanboblen i Holland i 1600-tallet til dot-com boblen i 90’erne.

“Hvis årsagen til, at prisen er høj i dag, kun er fordi investorerne tror, at salgsprisen vil være høj i morgen – når ‘grundlæggende’ faktorer ikke synes at retfærdiggøre en sådan pris – så eksisterer en boble,” forklarede den amerikanske økonom og Nobelprisvinder, Joseph E. Stiglitz ved Symposiet om Bobler i 1990.

Det er ikke svært at se lignende mønstre i dagens økonomi – især på AI-markedet.

Tegn på en AI-boble

Hos WizCase har vi rapporteret om mange af de mange million- og milliarddollar-aftaler, som AI-virksomheder, investorer og regeringer har indgået på tværs af det brede AI-økosystem: fra tjenester og produkter til talent og infrastruktur.

Dette år alene har været overvældende. I juni gik OpenAI—vurderet til $29 milliarder i 2023—ind i en investeringsrunde, der kunne øge dens værdiansættelse til $100 milliarder. For bare et par dage siden blev det rapporteret, at AI-startvirksomheden nu sigter efter en værdiansættelse på $550 milliarder.

Og OpenAI er ikke det eneste hurtigt voksende AI-firma på markedet. Tidligere i år blev Lovable, softwarefirmaet med AI-teknologi til vibe kodning, det hurtigst voksende start-up, der opnåede $100 millioner i årlige tilbagevendende indtægter og indsamlede $200 millioner i en serie A-runde—det blev grundlagt i november 2023.

Så er der startups, der rejser milliarder uden endda at lancere et produkt. Mira Murati, tidligere Chief Technology Officer hos OpenAI, lancerede sit nye startup Thinking Machines Lab i februar og havde allerede rejst 2 milliarder dollars inden juli på løftet om snart at frigive sit første produkt.

Store investeringer i AI-teknologier og infrastruktur forekommer over hele verden. I februar meddelte Alibaba en investering på 52,44 milliarder dollars i AI og cloud infrastruktur.

Regeringer træder også ind i billedet. I januar meddelte Spanien, at det investerede 150 millioner euro i et program for at hjælpe spanske virksomheder med at integrere AI, og Pentagon meddelte i juli, at det investerede op til 200 millioner dollars i AI-virksomheder med fokus på militære operationer.

Det handler ikke kun om AI-teknologi og infrastruktur. AI-talenter får kontrakter, som ville gøre verdensklasseatleter misundelige. Mark Zuckerberg, Meta’s CEO, har tilbudt yderst attraktive kontrakter for at lokke eksperter fra konkurrenter, inklusive tegningsbonusser på 100 millioner dollars.

Interessant nok, annoncerede Meta, at de ville stoppe ansættelsen af AI-talenter blot få dage efter, at Altman udtrykte bekymring omkring en AI-boble, og MIT offentliggjorde sin undersøgelse.

Dot-Com-boblen som eksempel

AI-boblen er konstant blevet sammenlignet med Dot-Com-boblen både på grund af de åbenlyse ligheder og dens digitale karakter.

I 1990’erne skyndte investorer sig at underskrive aftaler med internetbaserede virksomheder, der bar “.com” mærket, meget ligesom dagens besættelse med “AI” tagget.

Teknologiaktierne skød i vejret – vi så lige Nvidia blive det første selskab i verden til at nå en markedsværdi på $4 billioner.

Infrastrukturudgifterne under dot-com-æraen var også massive. I dag ser vi virksomheder og investorer hælde milliarder ind i datacentre og cloud-infrastruktur.

Dengang lagde investorer deres tro i administrerende direktører og virksomheders løfter uden solidt bevis for, at forretningsmodellerne var rentable eller kunne levere et klart afkast. Populære startups kollapsede, såsom Pets.com, som brændte titusinder af millioner af, før de lukkede ned. Forretningen var ikke rentabel, hvilket gentager MIT’s nylige advarsel om, at 95% af AI-startups ikke formår at generere afkast.

Dot-com boblen brast endelig i 2000, hvilket udløste et markedsfald. Ved udgangen af 2001 var tusindvis af virksomheder gået konkurs, milliarder af dollars var forsvundet fra aktiemarkedet, og millioner af mennesker havde mistet deres investeringer.

Så, hvornår vil det briste?

Hvis vi virkelig er i en AI-boble, er det store spørgsmål: Hvornår vil den briste? Det er umuligt at forudsige markedet, men mange eksperter antyder, at AI-boblen kunne eksplodere meget snart.

Et klassisk tegn på, at en boble er ved at briste, er hype’ens ende. OpenAI lancerede sin meget forventede GPT-5, sin mest avancerede teknologi endnu. I stedet for at imponere brugerne, spredte en skuffelsesfølelse sig dog – selv blandt dens mest hengivne fans.

For et par dage siden forsøgte Nvidia’s administrerende direktør, Jensen Huang, at berolige investorer og offentligheden om, at hypen langt fra er ovre, og at AI-boomet stadig har lang vej foran sig. “En ny industrirevolution er begyndt. AI-racet er i gang,” sagde Huang sidste uge. Nogle eksperter er enige og insisterer på, at dette kun er begyndelsen, og at AI-boomet stadig befinder sig i sine tidlige faser.

Men gør det det?

Hvis vi er i en boble, og den brister—som dot-com-boblen—vil teknologien i sig selv ikke forsvinde. AI er kommet for at blive. Det der ville kollapse, er markedet, hvilket ville føre til en svær krise.

Vi kunne se en overlevelseskamp blandt tusindvis af virksomheder. Om et par år—eller endda måneder—vil det blive klart, hvilke virksomheder der har solide fundament og kan holde ud.

Ligesom eBay og Yahoo overlevede dot-com krakket, kan det være at OpenAI og Anthropic vil lykkes – eller måske ikke. Det er en af de frustrerende situationer, hvor kun tiden giver svarene, og alt vi kan gøre er at håbe, at effekten ikke er for hård.